top of page
20231020_123945000_iOS.heic

METAKOGNITIVE SAMTALEFORLØB
FOR BØRN OG UNGE

Kæmper dit barn eller teenager med tankemylder, bekymringer, angst eller stress?
Er du selv ung og føler, at dine tanker kører i ring, fylder alt for meget og gør dig trist, stresset eller ufokuseret?

​​

Jeg tilbyder metakognitive samtaleforløb, der hjælper børn og unge med at tage kontrollen tilbage over tankemylderet og slippe bekymringerne.

Hvad er metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi er en relativ ny tilgang inden for psykoterapi, der fokuserer på at ændre måden, vi forholder os til vores tanker, snarere end selve indholdet af tankerne.

I den metakognitive tilgang handler det altså ikke om at analysere eller forsøge at ændre på selve tankernes indhold. I stedet arbejder man med at reducere den tid og opmærksomhed, vi giver vores tanker. 


Vi har op til 60.000 tanker om dagen, som kommer og går. Det er altså helt naturligt og almindeligt at tænke mange tanker på én dag. 

Men - hvis eller når tankerne bliver til et konstant mylder og begynder at fylde så meget, at de påvirker og begrænser dig i din hverdag, kan det være en god idé at lære at håndtere dem på en ny måde.

I det metakognitive forløb her hos mig vil jeg hjælpe dig med at tage kontrol over dit tankemylder og bruge mindre tid på dine bekymringer.

bottom of page