top of page

JEG TILBYDER

Hjemmeside tegning_edited.png

Børnegrupper

 

Erfaringer viser, at børn lærer meget af at spejle sig i jævnaldrende og udveksle erfaringer i børnehøjde. Denne udveksling og sparring kan betyde, at børnene ikke føler sig alene, forkerte eller ’unormale’.

​

Jeg tilbyder aktuelt to gruppesamtaleforløb 

​

  • gruppeforløb til børn med skilte forældre &

  • gruppeforløb til skyggebørn, hvor søskende har udfordringer

 

I grupperne vil børnene få mulighed for at dele deres historie, tanker og følelser med jævnaldrende i samme situation – og for at lytte til de andres.

Der er ikke tale om terapi, men derimod om at give børnene mulighed for at sætte deres livssituation ind i et større perspektiv samt at give børnene konkrete redskaber til at tackle deres følelser og tanker.

Der er tavshedspligt i grupperne, hvilket betyder, at jeg som børnegruppeleder ikke fortæller personlige oplysninger videre til andre – heller ikke forældre, med mindre andet aftales med barnet.

Desuden har de deltagende børn "tavshedsret", hvilket betyder, at de er i deres gode ret til ikke at fortælle, hvad der er blevet talt om i gruppen, til deres forældre eller andre.

 

Praktisk

Næste samtalegruppe opstarter februar/marts 2024, nærmere datoer meldes ud, når alle tilmeldinger er på plads.

Begge forældremyndighedsindehavere skal skrive under på, at deres barn må deltage i gruppeforløbet.

Der vil være mellem 5 og 8 børn, fordelt efter alder, i hver gruppe.

Barnet skal som udgangspunkt være fyldt 6 år.

Det beror på en konkret vurdering, om søskende skal være i den samme gruppe, eller i hver sin.

 

Vi mødes i gruppen 7 gange i alt, en eftermiddag hver anden uge.

Hver gruppegang varer 1.5 time, fra kl.16.30 – 18 inkl. en pause hvor vi snakker, leger, tegner og får en snack og lidt at drikke.

Efter hver gruppegang sender jeg en mail til alle forældre om, hvilke temaer der har været oppe til dagens gruppegang.

Efter de 7 gruppegange inviterer jeg alle forældre til et afsluttende opfølgningsmøde, hvor jeg bl.a. vil fortælle om forløbet og videregive gode råd fra jeres børn. 

​

Er der nysgerrighed og interesse for forløbet, inviteres barn og begge forældre til en forsamtale med mig.

Til forsamtalen vil jeg fortælle om gruppeforløbet, vi lærer hinanden lidt at kende, og I og jeres barn kan mærke, om det føles godt og rigtigt.

Barnet skal selvfølgelig selv have lyst til at deltage.

​

Børnegruppeforløb til børn af skilte forældre

 

Skilsmisse er en udfordring, som rigtig mange familier møder i dag – en tredjedel af alle børn i Danmark oplever, inden de er fyldt 18 år, at deres forældre går fra hinanden.

For de fleste børn og unge er familiebruddet forbundet med sorg og mange tanker.

Uanset om skilsmissen har været skånsom eller konfliktfyldt, viser erfaringer, at børn ofte tumler med tanker og spørgsmål, som de kan have glæde af at dele med andre i et trygt og neutralt rum.

Tilbuddet om samtalegrupperne henvender sig til alle børn med skilte forældre, uanset om skilsmissen er aktuel eller ligger år tilbage.

 

 

 

 

Børnegruppeforløb til skyggebørn

 

Skyggebørn bruges ofte som betegnelse for børn, der lever i skyggen af en søskende med udfordringer, er syg eller på anden måde 'fylder' i familien. Det ses ofte, at skyggebørn - helt modsat deres omsorgsfulde og ofte også pressede forældres ønske – indimellem overses, da søskende med udfordringer ofte kræver meget opmærksomhed.

At være skyggebarn betyder ofte, at barnet påtager sig en stor ansvarsbyrde derhjemme for at lette deres forældre, ligesom barnet ofte tilpasser sig i høj grad.

Nogle skyggebørn reagerer med fysiske symptomer, andre med vrede, indadvendthed, meget høj grad af samarbejdsvillighed eller andre strategier.

 

20231021_115837859_iOS_edited.jpg

Forældresamtaler

Livet som forælder kan være udfordrende, kaotisk og til tider føles fuldstændig uoverkommeligt.

Måske har du oplevelsen af, at du ikke kan nå dit barn, at dit barn ikke lytter til dig, måske har I mange sammenstød, som du ikke kan få knækket koden til at håndtere - eller måske noget helt andet.

Ofte opstår der i vores forældreskab ligeledes mange tanker omkring vores identitet; hvem er jeg nu, hvordan ønsker jeg mit liv, hvordan er jeg den bedste forælder for mit barn osv.

Er du skilt forælder, kan du måske opleve, at det kan være enormt udfordrende og fuld af mange modsatrettede følelser.

Forandringerne er mange, og det kan være svært på flere fronter - måske har du dårlig samvittighed overfor dit barn, måske er samarbejdet med dit barns anden forælder svært og konfliktfyldt, måske er der uafsluttede følelser.

​

Jeg tilbyder samtaler til dig, som har brug for nye perspektiver eller redskaber i dit forældreskab. Vi vil sammen kigge på dynamikkerne i jeres familie, forsøge at få øje på, hvorfor du og dit barn reagerer, som I gør og sammen forsøge at ændre jeres fælles vej.

​

20231011_093136614_iOS_edited.jpg

Børne- og ungesamtaler

20231020_123945000_iOS.heic

Indimellem kan det føles svært at være menneske, barn og ung.

Der kan være mange svære tanker, som rumsterer i hovedet, og som måske går igen - eller der kommer nye og flere til.

Det er helt almindeligt indimellem at få tanker omkring, hvorvidt man er god nok, at man gerne vil klare det hele perfekt, frygten for ikke at leve op til andres forventninger eller at begå fejl.

- ligesom det er helt almindeligt at komme til at sammenligne sig selv med andre og føle sig utilstrækkelig i forhold til dem, at føle at man er anderledes, og at man ikke passer ind nogen steder. 

Selvom det er helt almindeligt - og ikke farligt - at have den slags tanker, kan de indimellem føles både opslidende og ensomme at gå rundt med.

​

Jeg tilbyder samtaler til dig, der har brug for eller lyst til at vende dine tanker og situation - og som måske også kunne bruge at få lidt øje på, hvor meget dine og bekymringer egentlig tanker fylder i din dagligdag.

​

​

bottom of page